Kolekcja tłumaczeń – język duński

Kolekcja tłumaczeń

Język duński

Urszula Gierszon

Marian Stanisław Hermaszewski

Anna Kamieńska

Marian Janusz Kawałko

Stefan Kosiorkiewicz

Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka

Henryk Józef Kozak

Janusz Kozłowski

Henryk Makarski

Ewa Mazur

Waldemar Michalski

Zofia Nowacka-Wilczek

Wacław Oszajca

Krzysztof Paczuski

Zbigniew Strzałkowski

Bogusław Wróblewski

Bohdan Zadura


Urszula Gierszon

***
[Myślałam, że…]

Jeg tænkte det var en stjerne
men det var regn, som efterlod
en dråbe på ruden.
Du stod inde i dråben, våd og lysende
og meget varm.
Da jeg kiggede anden gang
ændrede dråben sig til is.
Nu har du sølverne hår
moustache dækket af rim
og kulde blæser fra dig.

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil

Uden spejl
[Przed lustrem]

Det er ikke mine øjne
det er medfølelsen selv
så fuld af tårer.
Og agsigtet hvor øjnene bor
er som sårede dyr i bur.
Kunne det være mit?
Måtte tårerne være røde
som kærlighed og ild.
Og måtte smerte strømme
fra såret som blod.
Ingen ville vel græde
hvis årsagen kun var lille
som at man er svag og blind
og fuld at skam.

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil


Marian Stanisław Hermaszewski

Mor fra de grønne dale
[Matko z Zielonej Doliny]

Mor fra de grønne dale
lysende som forårs løv
du fælder en dyrebar tåre
et uvurdeligt tegn
klædt i din blå stjernekåbe
bed for os, Maria

Mor, sammerfuglens værn
vogter for det lille egern
i nåde ser du til os alle
med skovens salme
når modgang rammer os
tænk på os, Maria

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil

Dagen
[Dzień]

I trøskede rødder steøet på stene
I som gik glip af skygge
Gud skænker det savnede.

I fuglenes vinger så hastige
I det pastelfarvede vand
I ren kærlighed flyder adskillelse
Gud skænker skønhed.

I træernes sorte kogler
ligger foråret gemt
I de ravfarvede markmus
Gud skænker glæde.

Over lys og over mørke
over flodbreddens siv
hvisker vinden en bøn
for Jordens skønhed.

I rimfrosten på træernes knopper
I de svajende sivrør
I grågyldne kolde enge
skænker Gud håb.

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil

***
[Naprawdę Jesteś…]

Sandelig, Du er hos os
med din omsorg og mildhed

Måske i din nårhed vi kan samle tårer
tænde fakler til glæde

Måske kan vor angst og sorg blive mindre
når du kommer med nyt liv under nymånen

Hvis den sidste nadver får betydning
hvis du kan møde os i vor ørkenen

Måske inviterer Du os til festmåltid
da kommer vi gerne fra vor barndomsverden.

Du bringer nyt liv som de grønne blade
som vinbusken, der sætter frugt påny

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil


Anna Kamieńska

Godmorgen, Herre Gud
[Dzień dobry Panie Boże]

Godmorgen, Herre Gud
lad os starte igen.
Det var så mørkt
men Du rensede mørket ud
med lysets væld.

Godmorgen, Herre Gud
Du har givet fuglene ny stemme
bien finder igen honning
og blade folder sig ud
mens nådens stråler falder.

Du kender ikke dig selv
før du åbner øje og øre
for buskenes fovandling
som en opstandelse

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil

Du blad
[Listku, listeczku]

Du blad, du lille blad
som sjælen i den fraværendes arme
jeg vil ikke mere trætte dig
fra i dag vil jeg forbundet
være som regnbuen sammen med dig.

Jeg vil åbne munden for dig
se hvilken vægt så tung
om du var sammen med mig i mit indre
du blad, du lille blad

Tilgiv mig min unødige higen
der er for dig
som at sætte fugl i bur.

Jeg åbner det
og giver dig lov at flyve
Det der kommer er større end mig
Nu kan du åbne dine vinger
i en bue så stor på himlen.

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil

Sang fra Jasna Góra
[Pieśń Jasnogórska]

Du kom til mig i min drøm
så mild stod du i luften,
lod mig berøre kindens ar
som et levn fra miraklernes tid.
Det ene var fra sablen,
det andet skyldtes måske mig.

I Dit ansigt farvet af Solen
løber tårer i to små strømme,
Du er mørk og drømmerisk
som soned Du min skyld.
Du er smykket met koraler, med brillanter
så mange som menneskenes sorger.

Fra dig glimter turkiser og rubiner,
stråler sølv og guld
Dog bedre end al pryd
er den lille skat, Du bar i dine hænder.

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil

Bøn ved efterår
[Modlitwa jesienna]

Herre, giv mig blot nogle dage
som et pust af efterår
fra mit lands mindste flække.

I min barndoms landsby
stråler de ældgamle bakker.

De taler om den tid,
da menneskene var gode,
betænksomme og sande.

Med et viser sig gravene af patrioter,
som gjorde opstand under fortidens år
de manter til respect og ømhed.

Omkring ligger nødder, hele og flækkede,
i blandet sommerens blommer,
en piges tabte krans af hvide blomster.

På en bænk hænger et gråt tørklæde
fra en nonne hensunket smilende i drømme.
Morgenlyset står ind i kapellet

Herre, giv mig det,
som Du kendte allerede inden
jeg gav det ord i mini bøn.

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil

Stabat Mater
[Stabat Mater]

Under det kors, hvor Polen blev revet sønder om natten,
stod Moder Czestochowska i decembers sne og is på Vistula.

Mellem mængden af ​​mødre blev hun skubbet,
handes hår blev kridhvidt, og hun var næsten død.
Under den porten, under den kors, stod Mor Smertefuld

Hun var hyllet i en kappe af is,
og hun var tavs og mørk, solidarisk med sit folk.
stod Mor Sorgfuld

Bekymret og søvnløs som alle polske mødre
tog hun os til sit hjerte.
Hendes bitre tårer faldt og vædede det hellige brød.

Vores mor, hellige mor, mærket og bekymret,
giv til os mere tro og håb.

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil

Måske en dag
[Może jeszcze gdzieś się spotkamy]

Måske krydses vorte veje en dag
selvom vi hver følger vor egen efter sandheden
hvilken kan vi ikke vide
der midt i ensomhedens land.

Uvilkårligt opstår gråd
med erindringen en unødvendig sorg
måske genkalder vi det glemte fra drømmenes dyb
måske gribes vi engang i en eng i et øjebliks smil

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandv

Betlehem min mor
[Betlejem mojej matki]

Der flyver jeg med en bølges tårer
mellem rustfarvede skyer
der lyser en kejtet stjerne
som skåret i karton

Hvor papirdyrenes gab klaprer
svøbt i det stråfarvede tusmørke
vugger et grantræ det nøgne barn
i sine nåleknipper.

Der ved Betlehems mirakel
ophidset og vred
venter min mor forgæves på mig

Der er alt det nødvendige
hø, okse, æsel,
og det iskolde lys

i hvor i hemmeligheden sover

Rimis stikker i min hule hånd
himlen fra oblatet

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil


Marian Janusz Kawałko

Ord som Er
[Słowo które Jest]

En sølvbåd kommer atter til os
sammen med barnet det lille.

Lad være hilset alle
som med længsel søger det

Væk Solens vind
at den kan tørre ammens tårer bort.
Lad stjernen med dens sølvansigt
sende lys til dig

Lad lyslilla engle
vente på tegn fra den lille gudeprins.

Lul det store bestie i søvn
sammen med alle det ondes kræfter.

Lad brødets birkes bringe ro.

Lad fødslens lille grotte
forene sig med hellig ånd.

Fra begyndelsen til enden
lad vort juleaftensmåltid
blive fyld af
Ord
som
Er

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil

Julenat
[Pastorałka noc]

Stjernerne ringer
med glimmer af guld
så fulde af håb

Ude er der snefog
inde er der fisk uden fedt
som et modermærke fra evigheden.

Mellem cedrene snor sig en vej
der går sagte en Jomfru svanger
ængstelig for det som skal ske.
Over hende er stråler af lys
og himlens sølverne eng.

Fra byen dufter vokslys
stolthed blander sig med stilhed
mens alverdens hjemløse
strømmer til Jomfruens fødder

Rystende og svag ledes hun
af en hvid rose i grotten
hvor dyrenes øjne lyser
for at profetens drømme opfyldes
og Jomfruen vil føde Lysets Barn.

Hosianna!

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil

Kurve
[Korzec]

Vi søger ikke os selv mere – hvorfor?
Hvordan kan et mindstemål af kærlighed fylde kurve?
Over vores kører et eksprestog
En forelsker sig, en anden mangler mod.
Hvordan kan et mindstemål af kærlighed fylde kurve?

Dagene og nætterne forbliver uden indhold.
Hvordan kan et mindstemål af kærlighed fylde kurve?
Igen daggry vil jeg hade dig igen
atter vil jeg tage til bryllup alene.
Hvordan kan et mindstemål af kærlighed fylde kurve?

Mit hjerte må stadig ledes af en blindstok.
Hvordan kan et mindstemål af kærlighed fylde kurve?
Jeg samler efter dig ituslået glas, som du efter mig.
Engang vil det tillukkede blive åbnet.
Hvordan kan et mindstemål af kærlighed fylde kurve?

En skønne dag vil vi vikle en bandage af alle sorger.
Hvordan kan et mindstemål af kærlighed fyldde kurve?
Jeg er alene og min feber er uden ejer.
Hvordan kan kurve rumme så stor en kærlighed?

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil

Mit land
[Ojczyzno moja]

Mit land, land mig kende dig igen
helligt er du som sjalet fri korset
eller som et løfterigt digt.

Selvom mange spørgsmål står tilbage
bliver jeg ikke bitter af skyld
og jeg vogter mig for vrede.

Mit land så fuld af omskiftelighed
du er som en vældig bølge mod kysten
som en deporteret, et nyfødt ord.

Du som er blevet jaget
som en såret flygtning
du land af blinde
lad os dagligt bede til
at undertrykkelsens røde flamme slukkes
må Gud bevare os fra det onde.

Onde mænd fra en sort flåde tvang dig
lad nu min lukkede hånd blive åben.

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil

Lys Stjerne
[Pastorałka – Zaświeć Gwiazdo]

Lys stjerne over vores bord
for det er blevet sorgfuld de sidste år
giv til alle blinde trøstende engle
lad alle lys samles i et stort

Lys Stjerne – gør ordene milde
sig til himlen at vi lytter på jorden

Vis den som spotter Betlehems stald
hvor Maria ventede i barselseng
og det største kongerige blev til
og det største kongerige blev til

Send Stjerne håbets oblat
at vi må tilgive hinanden
lad alle bekymringer fare
og red os fra afgrundens dyb
og er jo dit fædrene hjem

Lys Stjerne – beskyt, løft opvæk os
sig til himlen at vi har jorden kær
vores harme ydmyghed
viser hen til himlen

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil


Stefan Kosiorkiewicz

Evighed og Øjeblik
[Wieczność i chwila]

Når jeg ser på dine øjne
føler jeg tiden står stille
ukendt er det kommendes udfald
kilden hvorfra livsenergien strømmer

Evig som blikkene mellem os
er stunden når vi elsker sammen
evig som en endeløs bro
hvor man kun tager et eneste skridt.

Og mit mikrokosmos forsvinder
som birkesfrø blæst bort fra min hånd
Og jeg kan ikke komme nogen vegne
det lidet jeg betyder.

Men straks i dine øjne
blomstrer roser og pæoner
og jeg indånder deres fine duft
som lindring efter en tung prøvelse
pludselig ser jeg som noget andet
evigheden i vores lille øjeblik

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil


Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka

Ligesom fuglen
[Jak ptak]

Ligesom fuglen drager du hen over de syv bjerge
flyver mod hvælvet og dets mange stjerner
ingen vind formår at indhente dig
Hvordan kan jeg nå dig?

Vil du ikke nok standse lidt
gøre holdt på en stjerne
så jeg kan kende dit særlige mærke
som en vinken fra dig til mig.

Et sted begynder det endeløse rum
der begriber du alverdens hemmeligheder
men her grønnes engene atter til glæde
Hvordan kan jeg flyve efter dig?

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil

Det er godt
[Jak to dobrze]

Det er godt, at du rørte mit hjerte
du tændte alle mit livs lys
kun de hvirvlende blade, træerne, mosserne
– uden dig var jeg blot en sten

Det er godt, at mit hjertes skælven ikke standsed
selvom vores stjernekonstellation har mistet sin kraft
dengang kyssed jeg de vilde rosenblade fra dig
ak – jeg er ikke mere nogen sten.

Det er godt, at du kaldte mig en rosa sky i min rosa kjole
jeg så mine øreringe funkle i dine savnets øjne
kun hvisken, bøn, fortryllelse
– og du ikke mere nogen sten.

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil


Henryk Józef Kozak

***
[Kiedy przymykam oczy…]

Når mine øjne

Når mine øjne kun lidt er åbne
ser jeg et hus
af træ så kæmpestort
på verandaen er min mor med en kurv
med mode sommeræbler
og omkring
august eftermiddagens, hede
med duft af høsttid
og det fjerne som
da netop begynder

Blot mine øjne kun lidt åbne
så ser jeg
at det er så længe siden
og det er langt borte

livet rækker ikke til
for at komme tilbage

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil


Janusz Kozłowski

Stilhed
[Pokój]

Lad os derfor stræbe erter det,
der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse.
(Rom 14, 19)

Man må eje hjertets mod
for at være nær
under vingernes nat
når den ledende stjerne
stiger
fra den kommer toner sprøde
amarant aurora
orkideens fredsløfte

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil

Lykke
[Radość]

For at min glæde kan være i
jer og jeres glæde blive fuldkommen.
(Johs 15, 11)

Jeg ræddes ikke for mørket
ej heller fortvivlelsens ildskær
på et bjerg af ​​håb
blomstrede akacierne
vekselsangen fjernede sig
ligesom biens musik
jeg har ikke mod
til at fortælle den blå himmel
at øjet fra den hvide urteblomst
smilede til Gud

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil


Henryk Makarski

***
[znalazłem cię…]

Jeg fandt dig i afgrundens vindu
når små ordrækker
fra mange tårer
dækket af vinden
du kastede bort
du fuld af ensomhed
du fuld af salt

ordrækker
lettere end vinden
brændte af solen
eller af stjernerne
og nu er du der
så fuld af stilhed
så ful min

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil


Ewa Mazur

Naiv bøn
[Modlitwa naiwna]

Hvis Gud er
kan vi bede Ham om noget
bøn er tungtvejende
– ikke luftig som en fugl.
Hvis man beder
skal man ikke bede om lykke,
Han vil være ked af det
– hvis vi for evigt jamrer.
Hvis vi vil være glade
bliver det ikke sådan
vi vil ikke blive tilfredsstillet
som et ammende barn.
Så beder jag Gud:
Du Kloge, Gamle Herre Gud
giv mig ikke lykke,
fordi det er en tilstand passende
for dumrianer og slubberter.
Giv mig, Kloge Herre Gud
masser af tristhed
for at jeg kan gøre noget
med mit liv, helt frem til døden.

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil


Waldemar Michalski

Lad os invitere Jan fra Czarnolas
[Zaproś nas Czarnoleski Janie]

Ordene over brødet som brydes
med et hjærte som bronze og følelsesfuld
lige so en harpe
giv os Czarnoleses Jan

For alle sørger, bryder mange afteler
mod sandhed og stærk sejr
giv os Czarnoleses Jan

Tålmodighed som gengenfunden styrke
ydmyghed og forventmiger
lær os Czarnoleses Jan

Over all vores fædreland i Frem frihed
med ære til job
lær os Czarnoleses Jan

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil

Den Hvide Pilgrim
[Biały Pielgrzym]

Han steg ikke ned til os som lynild
Ej heller blussed han som busken i ørkenen
Blod af blod og salt af salt af denne jord
Som en tåre på Den Sorte Madonnas kind
Han læner sit hoved mod korset og beder med os
Rade til at række sin torturerer sin hånd
Den Velsignede Jomfru åbner hjerterne og hænderne
på alle dem, som strides med hinanden.

Han kom ikke til os som en sky fra himlen
Ej heller viste han sig som en regnbue fra havets dyb
I sin venstre hånd holder han pilgrimmens kors
Med sin højre gør han korstegnet for sejr
Kun i går var han en broder i blandt os
I dag er han Faderen og vor søn
Han har hverken udstrakte arme eller vinger
Men er fra denne jordens ånd – som Den Hvide Pilgrim.

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil


Zofia Nowacka-Wilczek

Fatima Rosenkransen
[Fatimski Różaniec]

Hvor engang
Kun Du var
Dine små hyrdedrenge
et par gamle ege
en håndfuld oliventræer
og nogle småsten
her og nu
beder den ganske verden
med rosenkransens perler
Hvide og mørkfarvede
som Du ønskede det
af enfver
og sommetider
hænder det
at i kapellets midte
nogen fælder en tåre

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil

Uden mig
[Beze mnie]

Uden mig
vil verden
som altid være,
både trist og munter
og man vil hente vårdage
fra sydens egne
og i maj vil de frembringe
verdens dejligste duft
i bundter af liljekonval
og måske da
vil folk tage plads uden ende
og der vil blive nok af sol
af synerensafarve
glæde og Gud for alle
og Jorden vil dreje rundt
som et pant på skønheden
uden min tilbedelse
og uden mine tårer
over det døde korpus
af en svaleunge.

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil


Wacław Oszajca

På Jasna Góra
[Na Jasnej Górze]

Mor –
med dine troskyldige øjne
og dit arrede ansigt så sorgfuldt.

Mor –
gennem billedets sorte fernis
prøver du at sige mig noget
hvad, Mor?

Se
mine øjne er også blevet mørkere
tiden mærker mit ansigt
hændelser sætter deres spor
på mine læbers udtryk.

Jeg ved ikke
hvordan vi kan snakke om det, Mor
Måske er det bedst vi tier
og bare lader vore kinder mødes.

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil


Krzysztof Paczuski

Sonet XXVIII
[Sonet XXVIII]

Luk døren op, fordi måske er den for årsag til din angst
måske når den er lukket vil du ikke høre samvittighedens stemme.

Når du hører selv den mindste lyd, bliver du bange
selvom du åbner døren, ændrer det ikke noget.

Den kærlighed, som du ængstes for, står stadig udenfor døren
hvis du vil udfres fra din angst, så luk døren op og vær tavs.

Luk døren op, fordi over den venter din kærlighed
byd den velkommen, for bliver du skuffet, kan du altid opgive den.

Kun det som er betyder noget, ikke det som var
det som blev lukket ude, kan altid komme tilbage.

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil

Elegi
[Elegie]

I
Kærtelysene brænder ånderne, sukkene og ordene.
Tørre roserne visner, misteltenen farves brun af røgen.
Stjernerne blegner, afdækker vinduernes fernis.
I mørket mildnes tingenes makabre konturer.
Stilhed hersker som engang uden ord.

II
Min stilhed bor i mørke.
Dine øjne dufter af søvn, som ville de altid sove.
Du støtter dit ansigy med hånden. Tavs.
Du holder din lillefinger mod læbernes evighedsflod.
Du tænker på mig. Langt borte, i dine drømme.

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil


Zbigniew Strzałkowski

Otte valsignelser
[Osiem błogosławieństw]

De velsignede træer favnet af hvide skyer
kranset af vandrende vinde, sprøde fløjtetoner.
De velsignede vande under nattemørket,
hvor den kongelige gedde sejler frit.

Regnbuens velsignede tegn over storme
der hvor duen bygger sin forårsrede,
Den velsignede tid, når druerne står modne
omsvøbt af engles kor fra det høje.

De velsignede klippe i stilhedes ocean,
hvor drømme bliver til i et hommelsk landskab.
Den velsignede skygger fra tranernes flugt,
hvor digteren finder ord mejslet i marmor.

De velsignede tid med violette rosers klædning,
fuld af fugletrillers fryd, af sommerfugleduft.
De velsignede hyrder, der leder kvæget flok
omgivet af æterisk musik, ja hommelsk drømmeri.

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil


Bogusław Wróblewski

Kom i løb
[Przybiegnij tu…]

Kom i løb til mig for et åndedrags tid
og før til min hue himlen
som stumt omslutter horisonten
velgørende som munde villige til kys.

Derefter vil jeg føle hvordan som gang på trapper
dine hænder sætter billedhuggermærker på min krop.
Du stiger ned i min lille grotte
at den kan kende din hede varme.

Læn dig imod det hvirvlende rum
og tæl igen på fingrene fra begyndelsen
jeg følger din dans
til drømmenes grænse

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil

Lige efter verset…
[Prośba o kołysankę]

Lige efter verser i den gamle mølle
Snurrer stenen rundt
Mens under den strømmer vand
Du må hellere veksle med vand

Lige efter verset de tilsmudsede skyer
Hænger over den skrålende by
Giv mig i stedet for kolde mure
Skovens vægtykning

Lige efter verset ligger der en mand
I hans bryst blomstrer bly
Skub hellere metellet væk
Og læg din varme hånd på hjertet

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil


Bohdan Zadura

***
[Znów w zamku…]

Igen drejer nogen nøglen om
selv ville jeg ikke gerne
min elskede kom for at gå tur.
Ved en sø standsede hun pludselig
Jeg tog hendes hånd for at læse hendes fremtid.

En eng stod med blomster i gult
mens i det blå lærker svang sig.
Vildduen underholder med sit gru, gru, gru
alligevel kommer tanken om afsked
perspektivet melder sig
aldrig og med ingen…

Intenst kigger hun op på de syv himle
hun er hvid som rosens kronblade.
Da hører jeg i stilheden ordene:
Du må ikke sørge
ej heller røbe din drøm.

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil

***
[Tej nocy gwiazda…]

Denne nat en stjerne, stjerne i Betlehems stjerne
Ligesom ikke stodt op over husene
Og det var vinter, byens vinter
Uden hø under dugene

De ønskede ikke hinanden til lykke
Selvom brød de hvide oblater
Nogen ville komme men kom ikke
Og har været langt væk i tankerne

De spiste fisk og julekage
Og juleaftens rødbedesuppe med ravioli
Og sneen dansede og dansede i vinden
Og julesangen sad i jeres strubehoveder

przełożyli Jadwiga Kosiorkiewicz-Księżycka i Poul Strandvil


Font Resize
Contrast